ISO og digital støj

ISO er et teknisk begreb, der er ført med fra filmkameraet til den digitale verden.

I forbindelse med film fortæller ISO-værdien, hvor ”hurtig” filmen er. En ”hurtig” film på ISO 800 kræver væsentlig mindre lys end en ”langsom” film på ISO 50.

Faktisk er det sådan, at når ISO’en fordobles (fra f.eks. 100 til 200), så halveres den nødvendige mængde lys.

Og jo mindre lys, der er nødvendigt, jo hurtigere kan billedet tages, hvilket igen mindsker risikoen for, at det bliver rystet. Ulempen er, at jo hurtigere filmen er, jo mere grovkornet er den, hvilket giver mindre skarpe billeder, specielt ved store forstørrelser.

ISO og det digitale kamera

Med et digitalkamera gælder samme regler. Ved høj ISO kan billedet tages hurtigere end ved lav ISO, hvilket giver mulighed for at tage billeder ved dårlig belysning.

En væsentlig forskel er dog, at med et filmkamera skal man beslutte den ønskede ISO ved køb af filmen, og man kan derved ikke variere mellem høj kvalitet og mulighed for at tage billeder ved dårlig belysning.

Denne begrænsning er der ikke med et digitalkamera. Her kan man vælge ISO’en for hvert enkelt billede.

Digital støj

Billeder taget ved høj ISO med et digitalkamera bliver ikke grovkornede på samme måde som med et filmkamera.

I stedet optræder der digital støj (også kaldet farvestøj). Støjen opstår i billedsensoren, hvor chippen også danner små elektriske ladninger selv. Disse ladninger ”forurener” billedet i form af misfarvede pixels.

Tilsvarende bliver den digitale støj også mere fremtrædende ved længere tids belysning. Derfor vil et billede taget over flere sekunder have stor risiko for megen digital støj.

Heldigvis har mange kameraer indbygget støjfilter, der kan reducere støjen betragteligt, således at faktisk er muligt at tage gode nattebilleder alligevel.

Foto hhv. uden og med digital støj

 

 

Foto hhv. uden og med digital støj

Billedsensorens betydning

Jo højere lysfølsomhed, jo større risiko er der for digital støj. Derfor er en stor billedsensor en fordel, da den i forvejen har større lysfølsomhed end en lille på grund af det større areal.

Som regel følges kameraets størrelse og billedsensorens størrelse ad. Derfor giver et større kamera ofte teknisk set giver bedre billeder end et lille.

Afhængig af kameraets størrelse er en ISO-værdi på 100 eller 200 at foretrække.

Med et godt spejlreflekskamera er det dog muligt at fotografere med væsentlig højere lysfølsomhed.

Her kan man tage billeder med ISO 800 eller endda ISO 1600 uden digital støj af betydning.

Den bedste måde at finde ud af, hvor ens kameras grænse ligger, er ved at prøve sig frem.