Kompaktkameraer er den mest udbredte kameratype og fås i versioner fra det meget simple til det meget avancerede.
De fleste digitalkameraer i denne klasse har indbygget zoom, således at man selv kan bestemme hvor stor en del af motivet, man vil have med.
Mange af dem giver ligeledes mulighed for at optage video, og selvom kvaliteten ikke er i nærheden af den, man får med et rigtigt videokamera, er den god nok til at optage sjove filmstumper.
Selvom kompaktkameraerne ofte er ret små, skal man ikke lade sig narre. Det er muligt at tage rigtig gode billeder, og da det samtidig er forholdsvis nemt at betjene, er det et godt begynderkamera.
Kompaktkameraet fås i mange størrelser, fra dem der kan være i en skjortelomme, til dem der kræver en fototaske.
De mindste modeller
Størrelsen på de allermindste modeller giver mulighed for at medbringe dem overalt. Derved går man aldrig glip af et billede, når det gode motiv viser sig.
De små dimensioner giver dog også visse ulemper. Det er ikke muligt at tage billeder i alt for mørke omgivelser, da objektivet er lille og der derved ikke kommer så meget lys ind. Samtidig kan betjeningen være ret besværlig, da der ikke er plads til mange, store knapper på det lille kamera.
Hvis man ikke vil lade sig nøjes med mindre end den bedste kvalitet, skal man fravælge de mindste modeller. Kameraer i den størrelse er først og fremmest beregnet til snapshots og feriefotos, hvilket de til gengæld også er gode til.

Canon Ixus
Når det er sagt, så går udviklingen lynhurtigt, og producenterne bliver efterhånden bedre og bedre til at klemme højteknologi ned i de små kamerahuse.
Det bedste kamera i denne kategori er Canon Ixus, der forstår at kombinere kompakt design og super kvalitet.
Mellemklassen
Bevæger man sig lidt op i størrelse til mellemklassen, stiger kvaliteten og antallet af funktioner.
Ofte er der mulighed for at zoome tættere på motivet og foretage flere manuelle valg.
Samtidig er objektiverne større, hvilket igen giver bedre billeder.

Nikon Coolpix
De bedste kameraer i denne gruppe nærmer sig en semiprofessionel kvalitet (og pris), som man ellers kun finder hos de digitale spejlreflekskameraer.
Et af de bedste i kategorien for mellemstore kompaktkameraer er Nikon Coolpix, der kan de samme som mange spejlreflekskameraer - men i en mere rejsevenlig størrelse.