På de tre billeder ses enkeltdele, der stort set altid er at finde på et digitalkamera.
Eneste undtagelse er spejlreflekskameraer og mobiltelefonkameraer, hvor både funktion og udseende er noget anderledes.
Kameraet gøres klart til skud
Så længe kameraet er slukket, sidder objektivet oftest inde i selve kameraet. Når kameraet tændes, skydes det frem, og samtidig tændes skærmen bagpå. Kameraet er derefter klar til at tage billeder.

Digitalkameraet set forfra
Motivet kan ses på skærmen, og ved hjælp af ”zoom”-knappen er det muligt at bestemme hvor stor en del af motivet, man vil have med på billedet.

Digitalkameraet set bagfra
Ved at bruge kameraets automatik- og programvalg kan man styre, hvor meget kontrol over kameraet man ønsker. Dette kan f.eks. være at fortælle kameraet, at motivet er et landskab, hvorefter kameraet tager de nødvendige hensyn.

- Digitalkameraet set oppefra

Fotoet tages
Når man er tilfreds med indstillingerne, trykker man på udløserknappen, og billedet bliver taget. Hvis der ikke er lys nok og man har valgt automatisk flash, bliver flashen fyret af.
Efter at billedet er taget, kan man se resultatet på skærmen.
Som regel vil billedet blive vist et par sekunder, men hvis det ikke er nok eller man ønsker at se det igen, kan man trykke på knappen til visning af billeder, der som regel er symboliseret med et ”afspilning”-ikon.
Er man ikke tilfreds med resultatet, kan man slette billedet ved at trykke på knappen med ”skraldespand”-ikonet.