Når du har købt et digitalkamera, er der masser af ekstra fotoudstyr, som du kan bruge penge på. Noget er næsten nødvendigt, mens andet er en ekstra luksus til specielle fotoopgaver.
Alle kameraer har et objektiv, men det er (normalt) kun på et spejlreflekskamera, at det er udskifteligt. Objektiver kan inddeles i tre typer: vidvinkel, normal og tele.
Hukommelseskortet er den digitale film. Antallet af fotos, der kan være på et kort, afhænger både af kameraets megapixel-antal og filtype. Ud over at man skal tage stilling til størrelsen af kortet, skal man også have den rigtige korttype.
Batteriet er en meget væsentlig del af dit digitalkamera, for et fladt batteri er lig med ingen billeder. Det kan derfor være relevant at købe et ekstra batteri.
En del filtre er blevet mere eller mindre overflødige i forbindelse med digitalkameraer. Der er dog stadig to, der er yderst relevante: UV-filter og polariseringsfilter.
Når en høj blænde- og ISO-værdi ikke er nok, kan et kamerastativ være meget nyttigt. Der findes en lang række stativer – fra små bordmodeller til store stativer, der vejer flere kilo.
En kamerataske er nyttig til at transportere sit fotoudstyr i. Men man bør gøre sig nogle overvejelser over, hvad man har brug for. Måske skal man have en lille taske til ens kompaktkamera eller en kamerarygsæk til flere kameraer og objektiver.
Der er mange tekniske udtryk og begreber forbundet med at tage digitale billeder. Og selvom det ikke er nødvendigt at kende dem alle, kan det være rart at vide, hvad de betyder.
Mange kameraer bliver solgt på, at de har ”så og så mange” megapixels. Man kan godt få det indtryk, at jo flere megapixels, jo bedre. Men det er kun delvist rigtigt.
Dpi er en forkortelse for ”Dots Per Inch”. På dansk prikker pr. tomme. I forbindelse med digitale billeder er prikker, det samme som pixels. Dette kaldes også detaljeopløsningen eller printopløsningen. Jo tættere de enkelte pixels er placeret, jo flere detaljer kan man se.
Et filformat er en fælles standard for, hvordan billeddata gemmes, således at forskellige programmer kan åbne dem uden problemer. Hvert filformat har styrker og svagheder.
Billeder taget ved høj ISO med et digitalkamera bliver ikke grovkornede på samme måde som med et filmkamera. I stedet optræder der digital støj (også kaldet farvestøj). Støjen viser sig i form af misfarvede pixels.
Det er ikke bare god markedsføring, der har gjort digitalkameraet så populært. I forhold til det gammeldags filmkamera er der rigtig mange fordele ved at skifte til den digitale version.
Selvom kompaktkameraerne ofte er ret små, skal man ikke lade sig narre. Det er muligt at tage rigtig gode billeder, og da det samtidig er forholdsvis nemt at betjene, er det et godt begynderkamera.
En mobiltelefon med kamera kan i visse tilfælde erstatte et kompaktkamera. Kvaliteten kan dog aldrig kan blive lige så god som et almindeligt digitalkamera.
Læs om digitalkameraets opbygning. Se hvordan kameraet gøres klar til et foto, hvordan motivet kan ses på skærmen, og hvad man gør, hvis man ikke er tilfreds med resultatet.
Selv om alle digitalkameraer er forskellige, er der stadig mange basisfunktioner, der er ens på alle kameraer: sletning og visning af billede, flash, målemetoder, drevindstillinger og selvudløser.
Jo mere avanceret et kamera er, jo flere indstillingsmuligheder er der. Ofte vil man bruge en form for fuldautomatik, men i visse tilfælde er de mere specielle automatikker at foretrække.
Motivprogrammerne bruges til motiver, der har særlige kendetegn. Det kan f.eks. være landskabsbilleder, portrætter og billeder helt tæt på. Her kan det være en fordel at bruge de faste indstillinger, som de enkelte motivprogrammer har.